Hvis du har prøvet andre metoder til at holde op med at ryge, eller er bange for udsigten til at gå uden cigaretter, kan du overveje, hvorvidt det overhovedet er sikkert og effektivt at holde op med at ryge med hypnose. Nogle antager, at hypnose får en person til at gå ind i en vis form for trance, hvor de ikke har kontrol over deres adfærd, og andre spekulerer på, om det rent faktisk virker. Her er nogle grundlæggende fakta at tage i betragtning vedrørende selve hypnosen og om, hvordan den kan være med til at hjælpe dig med at holde op med at ryge, samt hvordan man kan gøre det endnu mere effektivt.
Forståelsen af hypnose
At blive hypnotiseret er ikke som det, folk ser i film eller med tryllekunstnere. Man får ikke en hypnotiseret person til at gå som en and eller lave sjove lyde, hver gang telefonen ringer. I stedet placerer hypnose personen i en dybt afslappet tilstand, så vedkommende kan koncentrere sig om de suggestioner, der gives dem. Denne afslappede tilstand giver personen mulighed for bedre at koncentrere sig, og som følge går disse suggestioner ind i deres underbevidsthed. De kan derefter handle ubevidst på eventuelle suggestioner, der gives, såsom suggestionen om, at de ikke længere ønsker at ryge.
Husk, at en hypnotiseret person faktisk ikke er i trance, og ikke kan tvinges til at gøre noget, de ellers ikke ville gøre. Hvis du overvejer at holde op med at ryge med hypnose, behøver du ikke at bekymre dig om din sikkerhed eller om at gøre noget mod din vilje.
Gør det effektivt
Hvorvidt hypnose er effektivt eller ej, er faktisk op til dig. Når du bliver hypnotiseret, skal du slappe af og følge terapeutens instruktioner. Du skal heller ikke modarbejde processen, da dette bare gør det sværere for din underbevidsthed at acceptere nye suggestioner.
En terapeut kan også spørge dig om dit liv og om, hvordan du tænker og dine vaner i det hele taget, for derefter at bruge disse oplysninger til at skræddersy suggestioner, som hjælper dig til at holde op med at ryge. Du skal være meget sandfærdig og ærlig, da dette vil hjælpe dine sessioner.
Du kan også gøre det lettere, når du holder op med at ryge med hypnose, hvis du bruger produkter og andre metoder samtidig. Nikotinplastre kan være med til at berolige din trang, eller du kan prøve dampcigaretter eller urtecigaretter. Disse kan give din hænder noget at tage sig til, mens du prøver at holde op med at ryge, og kan også hjælpe din krop med at føle sig bedre tilpas, når du reducerer mængden af nikotin i dit system.