FAQ

Spørgsmål og svar om rygning og rygestop

 

Hvad er Rygestop-fordele.dk?

Rygestop-fordele.dk er en hjemmeside, der ønsker at hjælpe rygere med at stoppe. Kan vi gennem vores information og gode råd medvirke til et rygestop, er vores mission fuldført.

Vi forsøger konstant at forbedre siden, så du får de bedste forudsætninger for at fuldføre dit rygestop.

 

Hvilke sundhedsmæssige fordele, er der ved et rygestop?

Der er rigtig mange sundhedsmæssige fordele ved et rygestop og generelt vil dine forudsætninger for et langt og sundt liv, blive forbedret markant. Du kan se de mest væsentlige fordele ved rygestop lige her.

 

Hvilke abstinenser er normale?

De mest almindelige abstinenser er selvfølgelig stor rygetrang og derudover rastløshed, tristhed og irritation. Det er derfor afgørende, at du får familien til at bakke op, når du starter dit rygestop. Specielt i de 2 uger, hvor abstinenserne er værst.

 

Hvordan virker nikotinprodukter?

Nikotinen i cigaretter, er den store synder, som skaber afhængighed. Behovet for nikotin, kan erstattes med nikotinprodukter. Det kan være yderst hjælpsomt, specielt for stor rygere eller rygere med fysisk afhængighed.

Der findes alt fra plaster, til tyggegummi etc. Dit valg afhænger i høj grad af dine egne behov. Bemærk at man ligeledes kan blive afhængig af nikotinprodukter, så husk at følge anvisningerne.

 

Hvordan virker rygestoppiller?

Rygestoppiller virker ved at påvirke centrale dele af hjernen og kan være et alternativ, hvis du ikke har haft held med nikotinprodukter. Rygestoppiller skal benyttes efter aftale med din læge.